10. dec. 2025 - 15:17

FPL spillerunde 16: Formkurver, fælder og friske favoritter

Vi guider dig sikkert ind i runde 16 med de vigtigste nyheder, skarpe analyser og varme transfertips – og følger samtidig op på sidste uges forudsigelser fra runde 15.
Foto: Vitalii Vitleo/Shutterstock

Tid til udskiftning

Spillerunde 16 står for døren, og vi går ind i en af de mest afgørende perioder på hele FPL-sæsonen. Formkurverne begynder at sætte sig, juleprogrammet nærmer sig med høj fart, og med AFCON lige om hjørnet bliver transferstrategien pludselig både vanskeligere og vigtigere.

For at ruste alle managers bedst muligt har Premier League tildelt fem gratis transfers frem mod runden. Det er en kærkommen mulighed for at manøvrere udenom fælderne og ramme de rigtige ‘differentials’, inden en række nøglespillere rejser til Marokko.

I denne uge guider vi dig sikkert gennem runde 16 med de vigtigste nyheder, formchecks, friske favoritter og ikke mindst et tilbageblik på runde 15, hvor flere af vores forudsigelser ramte plet.

Det er nu, der skal træffes kloge beslutninger, udnyttes prisændringer og identificeres spillere, som kan skabe afstand til dine rivaler, både før AFCON rammer, og når kaosset begynder i runde 17.

SE HVILKE SPILLERE DIN KLUB MÅ UNDVÆRE TIL AFRICA CUP OF NATIONS

Fra et FPL-perspektiv strækker AFCON sig fra runde 17-22.

Opsummering af spillerunde 15

Vi ramte plet med vores analyse frem mod den netop afsluttede runde 15. Bruno Guimarães leverede endnu engang på hjemmebane, imens João Pedro, som forudset, måtte en tur på bænken.

Hvis ikke man lyttede til sidste uges tips, er casen fortsat det samme. FPL

Vi kom også med nogle bud på spillere med under 1% ejerskab, der kunne være nøglen til at samle point, som dine modstandere ikke gør. Der rammer vi plet med analysen om Dominic Calvert-Lewin, der med 0,8% ejerskab gjorde det onde ved sine tidligere rivaler fra Liverpool med en scoring for tredje kamp i træk.

Prisændringer og de mest populære transfers fra runde 15


De vigtigeste FPL beslutninger før runde 16

Med udgangspunkt i sidste uges succes kommer der her 5 kvalificerede bud på transfers, der kan skubbe dig op i tabellen frem mod runde 16.

Matheus CunhaInd ←

Matheus Cunha har ikke bidraget med det helt store pointmæssigt indtil videre, men i den kommende periode er der behov for at han træder i karakter. Seško er ude med skade og Mbeumo drager til AFCON, United har derfor brug for mål andetsteds fra. Med et ejerskab på 3,7% er Cunha en oplagt differentiering fra andre managers og den oplagte erstatning for Mbeumo.

Manchester United ligner et hold, hvor brikkerne er begyndt at falde på plads. Især offensivt har de røde djævle set livlige ud. Senest mod Wolves hvor de akkumulerede en xG på 4.24 og endte med 27 afslutninger i opgøret. Cunha fik bidraget med et assist, og havde flere farlige situationer, som burde være blevet til mere. Cunha har blot leveret et mål og et assist denne sæson, men potentialet for point er ikke til diskussion.

Cunha formåede altså at lave 15 mål og 7 assist for et markant svagere Wolves-hold sidste sæson.

Alternativt bør man kigge mod den evigt troværdige Bruno Fernandes, der kontinuerligt scorer point for United. Vi har dog en fidus til Cunha, som også er £1.1m billigere end Fernandes.

Harry WilsonInd ←

Harry Wilson er den Fulham spiller, som har lavet flest point denne sæson. To mål og to assist fordelt over de sidste tre spillerunder, gør Wilson til en fantastisk købsmulighed. Udover Wilsons billige pris på £5.3m og lave ejerskab på 2,1%, så går Fulham et meget overkommeligt kampprogram i møde.

Burnley, Nottingham Forest og West Ham er de kommende modstandere. Fulhams afrikanere Iwobi og Chukwueze skal afsted til AFCON, det ligner derfor en garanteret startplads til brandvarme Wilson, som i øvrigt også tager sig af dødboldssituationerne for Fulham.

Matty CashInd ←

Aston Villa har efter tre point i de første syv kampe vendt fået skuden, og har siden da vundet 9 ud af 10 i Premier League. Matty Cash har bestemt aktier i Aston Villas gode stime. Den energiske højreback har nettet tre gange og lagt op til et enkelt mål, foruden at være en stor del af Villas fem clean-sheets denne sæson. Cash scorede i den seneste kamp og assisterede i kampen forinden. Det er altså en forsvarsspiller i topform på Premier Leagues nok varmeste hold lige nu.

Igor ThiagoInd ←

Brentford-angriberen er fortsat en af de mest undervurderede angribere i FPL. Han er gået målløs fra sine to seneste kampe, men med opgør mod Arsenal (ude) og Spurs (ude) er det forståeligt. Han har allerede scoret 11 mål i denne sæson og giver fantastisk værdi til sin pris på £6,9m.

En hjemmekamp mod Leeds i den kommende runde gør ikke brasilianeren mindre fristende. Leeds har vist sårbarhed på udebane og har samlet set lukket næstflest mål ind (29) og har tredje­værst xGC (22,1) i ligaen. Derudover møder Brentford bundproppen fra Wolves i runden efter, som kun har formået at hente to point i indeværende sæson.

SE DEN SAMLEDE PREMIER LEAGUE STILLING

Thiago er sikker i startopstillingen, i form, tager straffespark og er central for Brentfords angreb. Til hans pris er han måske det mest oplagte angriber-valg til runde 16. Angriberen har også potentiale for et stort pointudbytte i de kommende runder.

Dominik SzoboszlaiInd ←

Med både Salah, Gakpo og Chiesa ude er Szoboszlai nærmest garanteret en offensiv startplads i den kommende tid. Den ungarske midtbanespiller har også stor tiltro fra Arne Slot, der har givet Szoboszlai fuld tid i samtlige Premier League opgør denne sæson. Dominik Szoboszlai har i store dele af sæsonen vikarieret på højreback positionen, men virker nu til at have bidt sig fast længere fremme på banen. Det kvitterede han i den seneste spillerunde med et mål mod Leeds.

Szoboszlai er definitionen af en dødboldsspecialist. Det viste han blandt andet mod Arsenal i starten af sæsonen. Derudover, er han også en rigtig arbejdshest. Szoboszlai snitter 10,5 defensive bidrag per kamp, og er dermed en konstant bejler til høste to ekstra point derigennem.  

Se Szoboszlais frisparksperle mod Arsenal her:


Bryan Mbeumo Ud →

Med AFCON lige på trapperne er Mbeumo et nødvendigt salg for at løsne budgettet til andre stjernespillere. Manchester United spiller endnu engang den sidste kamp i spillerunden, altså den 15. December, som også er datoen, hvor mange af de afrikanske spillere mødes med deres landshold. Det er derfor uvist, hvorvidt Mbeumo er i spil til Uniteds kamp mod Bournemouth 

Jean-Philippe MatetaUd →

Den store franskmand har blot leveret et enkelt mål i de seneste 5 kampe. Og med udskiftninger efter omkring en times spilletid i tre af kampene de kampe, er det tid til at kigge andre veje på angrebspositionen. Crystal Palace møder i øvrigt et Manchester City hold i deres næste opgør, der har set gode ud for nyligt,

Med Ismaïla Sarr fraværende har Palace offensiven ikke sprudlet som tidligere i sæsonen. Sarr, som i øvrigt også skal til AFCON og derfor ikke vil være der til at servicere Mateta før engang i det nye år.

Eberechi Eze Ud →

Den finurlige midtbane har samlet respektable 65 point sammen denne sæson for mesterskabs favoritterne Arsenal, men med Ødegaard og Madueke tilbage fra skader, er hans position i startelleveren ikke længere garanteret. Eze’s mål-involveringer har været sporadiske og det er kun blevet til 4 point samlet set i de sidste tre spillerunder. Saka eller Rice anses som bedre investeringer fra Arsenal-regi.

Mohamed Salah Ud →

Der behøves ikke en længere analyse for at konkludere at Salah er et must-sell. Det ligner i øjeblikket at Mohammed Salah har spillet sin sidste kamp for Liverpool og med AFCON rundt om hjørnet, er det eneste rigtige at indkassere de £14m og kigge andre veje.

Antoine Semenyo Ud →

Semenyo har 45% ejerskab og er dermed nummer to på listen over mest ejede spillere i FPL, kun overgået af Erling Haaland. På trods af den store tillid har Semenyo ikke haft en målinvolvering i de seneste 7 spillerunder. Semenyo og Ghana har på overraskende vis ikke kvalificeret sig til AFCON, og Semenyo er derfor heller ikke et “Must Sell”, men taget hans form i betragtning, vurderer vi at der er bedre muligheder på markedet lige nu.

  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • 11. mar. 2026, 10:45

    Tidl. Spurs-manager: Tudor fyres i landskampspausen

    Den tidligere Tottenham-manager Tim Sherwood stiller spørgsmålstegn ved Igor Tudors start i spidsen for Tottenham Hotspur. Den tidligere Tottenham-manager mener, at klubben kan finde på at skifte Tudor ud, hvis…
  • Vis flere