17. mar. 2026 - 12:44

Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
Foto: Mehaniq/Shutterstock

Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.

Hvad omhandler sagen?

Undersøgelsen fastslår, at Chelsea mellem 2011 og 2018 foretog en lang række uregistrerede betalinger til spillere, uautoriserede agenter og tredjeparter med tilknytning til klubben. Betalingerne løb op i samlede £47,5 millioner og blev aldrig korrekt indberettet til de relevante fodboldsmyndigheder.

Nøglen i sagen er, at det ikke var de nuværende ejere, der stod bag uregelmæssighederne. Da Todd Boehly og Clearlake Capital overtog klubben i 2022 for £2,5 milliarder, opdagede de under den finansielle due diligence-proces sporene af de skjulte transaktioner. De derefter valgte selv at indberette dem til Premier League, FA og UEFA.

Straffen – og hvad den ikke indeholder

Chelsea modtager Premier Leagues største bøde nogensinde: £10,75 millioner. Den samlede straf bestod oprindeligt af to dele. En £10 millioner-bøde for de finansielle overtrædelser og en separat £750.000-bøde for brud på reglerne om ungdomsspillere.

Transfer-ban (førsteholdet): 1 år suspenderet i 2 år. Chelsea kan stadig handle i sommer- og vintervinduet – medmindre de begår nye overtrædelser.

Akademi-ban: 9 måneder med øjeblikkelig virkning. Gælder for spillere tidligere registreret i Premier League- eller EFL-akademier. Rammer ikke internationale rekrutter.

Point-fradrag: Ingen – Chelsea undgår point-fradrag trods spekulationer om det modsatte.

Selvindberetning reddede Chelsea fra det værste

At Chelsea selv bragte sagen frem for myndighederne viste sig afgørende for straffens omfang. Premier League fremhæver i sin afgørelse klubbens selvindberetning og ekstraordinære samarbejde som væsentlige formildende omstændigheder.

Ifølge rapporter kunne Chelsea have stået over for et transferforbud på to sammenhængende vinduer, hvis de ikke selv havde rapporteret forholdet. I stedet er det 1-årige ban gjort betinget.

Fra Chelseas officielle udtalelse: “Klubben har behandlet disse sager med den størst mulige alvor og givet fuld samarbejde til alle relevante myndigheder.”

Premier Leagues sag er nu afsluttet, men Chelsea er endnu ikke ude af skoven. The Football Association har anklaget klubben for 74 separate brud på FA’s egne regler – en parallel sag, der stadig verserer. Ifølge The Times er FA’s efterforskning ved at nærme sig sin afslutning, og Chelsea forventes at modtage en yderligere bøde, men ikke et point-fradrag.

Cheftræner Liam Rosenior forsøger at lægge sagen bag sig: “Det er ikke en negativ distraktion. Det er faktisk en streg under den sag, og vi kan nu se frem og planlægge at gøre denne klub så stærk som mulig på lang sigt.”

Chelsea stjerne skriver ny langtidskontrakt, læs mere her

Chelseas næste udfordring er en svær kamp tirsdag, hvor de skal vende et 2-5 nederlag mod PSG i Champions Leagues ottendedelsfinalen.

  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • 11. mar. 2026, 10:45

    Tidl. Spurs-manager: Tudor fyres i landskampspausen

    Den tidligere Tottenham-manager Tim Sherwood stiller spørgsmålstegn ved Igor Tudors start i spidsen for Tottenham Hotspur. Den tidligere Tottenham-manager mener, at klubben kan finde på at skifte Tudor ud, hvis…
  • Vis flere