5. dec. 2025 - 14:34

De bedste skjulte perler til at skille sig ud i FPL lige nu

Tre spillere med et ejerskab på 1% der kan få dit hold til at differentiere sig og kravle op af tabellen.
Foto: Andrii Yalanskyi

Det kan være frustrerende at sidde fast midt i ligaen, hvor hvert eneste point føles som en kamp op ad bakke. Når de fleste managers ejer de samme spillere, bliver det svært for alvor at rykke sig. Derfor kan løsningen være at satse på et par alternative differentials – spillere ingen andre kigger mod, men som kan give dig det nødvendige skub op ad tabellen.

Her får du tre konkrete bud på undervurderede differentials – én på hver position – som kan blive nøglen til at skille dit hold ud. Spillere med lavt ejerskab, form i fremgang og gode kampprogrammer, der potentielt kan give dig et vigtigt forspring i ligaen.

Lewis Hall – Forsvar – Newcastle

Med et beskedent ejerskab på blot 1.1% er Lewis Hall en sjælden mulighed for at hente point, som dine modstandere sandsynligvis ikke får del i.

Trods en skadesplaget start på sæsonen har Hall startet de seneste tre kampe og ligner bestemt ikke en spiller, der er på vej ud af startopstillingen. Han har samtidig fået ansvaret for både frispark og hjørnespark, hvilket allerede har resulteret i flere store chancer, blandt andet en assist mod Everton i forrige runde.

Med luftstærke profiler som Malick Thiaw (1,94m), Dan Burn (1,98m) og Nick Woltemade (1,98m) i boksen, ligger der oplagte assist-muligheder og venter. Måske allerede i weekenden, hvor Newcastle møder bundholdet Burnley, der også giver gode chancer for et clean sheet.


Dango Ouattara – Midtbane – Brentford

Med et helt absurd lavt ejerskab på 1% er Dango Ouattara en oplagt differens, der kan sende dig hurtigt op ad ligaerne.

Ouattara står med seks mål/assist involveringer i de seneste seks runder, hvilket gør det bemærkelsesværdigt, at så få managers har fået øjnene op for ham. Efter sommerens skifte fra Bournemouth har han spillet sig sikkert ind i startopstillingen og er blevet en central del af Brentfords offensiv.

Kampprogrammet er samtidig lovende. Først et opgør mod et Tottenham-hold, der har lukket 10 mål ind i deres seneste fire kampe og kun hentet 5 point på hjemmebane denne sæsonen. Derefter et hjemmemøde med Leeds. Og til sidst en tur til Wolves – ligaens absolutte bundprop.

Et perfekt tidspunkt at hoppe på Ouattara-toget.


Dominic Calvert-Lewin – Angriber – Leeds

Det sidste valg er en smule mere volatilt, men med et ejerskab på kun 0.8% kan Calvert-Lewin vise sig at være en fremragende differentiel satsning.

Hans start i Leeds har været svingende, men nu er der tegn på en klar opadgående formkurve: mål i to kampe i træk mod Manchester City og Chelsea, samt 5 bonuspoint ud af 6 mulige.

Leeds møder et kriseramt Liverpool, og det ville næppe overraske, hvis den tidligere Everton-angriber er ekstra motiveret for at levere mod de gamle rivaler. Med Lukas Nmecha tvivlsom på grund af en baglårsskade er der gode chancer for, at Calvert-Lewin igen starter inde.

  • 15. apr. 2026, 07:54

    Leeds og Newcastle-fans mest udholdende

    En ny undersøgelse blandt Premier League-fans sætter spørgsmålstegn ved loyaliteten på tribunerne hos ikke mindst Chelsea- og Burnley-fans. Til gengæld står Leeds og Newcastle sig godt i undersøgelsen
  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • Vis flere