Real Madrid led i går opsigtsvækkende nederlag på 3-2 til andendivisionsholdet Albacete, som betyder et tidligt exit fra den spanske pokalturnering, Copa del Rey.
Holdet levede ikke op til forventningerne og havde store problemer med at omsætte chancer til mål.
Efter kampen tog cheftræner Álvaro Arbeloa ansvaret på sig.
– Ansvaret er mit. Jeg traf beslutningerne, udtalte Arbeloa til pressen ifølge BBC.
Han understregede samtidig, at spillerne ikke skal klandres for resultatet.
Nederlaget lægger yderligere pres på Real Madrid, som nu må rette fokus mod de kommende opgaver i La liga og Champions League.
Det har indtil videre været en turbulent sæson for madrilenerne med mange skader, hvilket meget vel kan føre til forstærkninger i truppen allerede her i januar.
Klubben er i hvert fald allerede blevet sat i forbindelse med en af de mest eftertragtede spillere i Premier League.





















