22. nov. 2025 - 19:47

Nottingham Forest skilte Liverpool ad på Anfield

Liverpool kan fortsat ikke finde melodien i Premier League og blev lørdag eftermiddag besejret med hele 3-0 på hjemmebane af bundholdet Nottingham Forest.
Foto: Vitalii Vitleo/Shutterstock

Klokken 16 dansk tid var det med at holde godt øje med sin Live Score-app, da der blev fløjtet op til hele fem samtidige kampe i Premier League.

De fleste havde nok blikket rettet mod Liverpool, hvor Arne Slots mandskab tog imod Nottingham Forest.

Oven på sæsonens anden trænerfyring er Forest under Sean Dyche begyndt at skrabe point sammen. De gik dog ind til en svær opgave mod Liverpool, der havde Allison tilbage mellem stængerne oven på otte kampes skadepause.

Den tilbagevendte målmand kunne dog ikke gøre meget ved kampens første scoring, der faldt efter 33. minutter.

Et forlænget hjørnespark havnede bagerst i feltet hos Murillo, og Forest-forsvareren udviste glimrende angrebsinstinkt, da han lynhurtigt tæmmede bolden og sparkede den fladt ind ved fjerneste stolpe.

Inden da havde Liverpool ellers domineret totalt, men skarpheden manglende, som så mange gange tidligere i sæsonen.

Få minutter senere troede Forest, at de havde scoret til 2-0. Igor Jesus viftede Konaté væk og flugtede bolden i mål, men scoringen blev annulleret, da han havde haft hånden til hjælp i duellen med Liverpool-forsvareren.

1-0 var stillingen ved pausen, men den holdt ikke længe.

Kun lidt over 30 sekunder inde i anden halvleg fordoblede højrebacken Nicolo Savona føringen, da han efter et flot angreb satte indersiden på en tværpasning i feltet.

Trods et væld af indskiftninger kunne Liverpool ikke ændre kampbilledet, og med lidt over ti minutter tilbage lukkede Morgan Gibbs-White kampen med sin scoring til 3-0.

En stor skalp for Sean Dyche og hans mandskab, der med sejren rykker over nedrykningsstregen og op på en øjeblikkelig 16. plads.

Andetsteds forsøgte tre London-klubber at vinde på udebane.

Det lykkedes for Crystal Palace, der vandt 2-0 over Wolverhampton, mens West Ham måtte nøjes med 2-2 i Bournemouth. Endelig måtte Brentford rejse slukørede hjem fra den engelske sydkyst, da de tabte med 2-1 til Brighton.

Eftermiddagens sidste kamp mellem Fulham og Sunderland på Craven Cottage lignede længe en deler, men fem minutter før tid slog Raul Jiménez til og sikrede Fulham tre hårdt tiltrængte point.

Se stillingen i Premier League her.

  • 15. apr. 2026, 07:54

    Leeds og Newcastle-fans mest udholdende

    En ny undersøgelse blandt Premier League-fans sætter spørgsmålstegn ved loyaliteten på tribunerne hos ikke mindst Chelsea- og Burnley-fans. Til gengæld står Leeds og Newcastle sig godt i undersøgelsen
  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • Vis flere