9. feb. 2026 - 10:21

Liverpool smider sejr i vanvittig afslutning mod Manchester City

- Vi har kun os selv at bebrejde, sagde Virgil van Dijk efter søndagens nederlag til Manchester City. - Så mange gange i denne sæson har vi stået i en situation, hvor vi burde have fået mere ud af en kamp, end vi gjorde. I dag var endnu en af slagsen, stemte manager Arne Slot .
Foto: Christian Bertrand/Shutterstock

– Vi har kun os selv at bebrejde, sagde Virgil van Dijk efter søndagens nederlag til Manchester City.

– Så mange gange i denne sæson har vi stået i en situation, hvor vi burde have fået mere ud af en kamp, end vi gjorde. I dag var endnu en af slagsen, stemte manager Arne Slot .

Liverpool-fans vil ikke have problemer med at give hverken Slot eller anføreren ret. Det var mildest unødvendigt, at holdet smed 1-0 føringen væk. Den kom i hus via sæsonens måske flotteste scoring på Anfield. Selvfølgelig af sæsonens bedste Liverpool-spiller: Dominik Szoboszlai.

Men 10 minutter før tid glemte samme Szoboszlai, at man også skal trække offside, når resten af holdet gør det. Det kostede udligningen. Sat ind af Bernardo Silva med sæsonens første liga-scoring af portugiseren.

Se flere nyheder her

Der var endnu engang for store huller i Liverpools defensiv og når målmand Alisson så rammes af en meget sjælden hjerneblødning, skal det gå galt.

I tillægstiden stormede brasilianeren ud ad målet og flæskede City-spilleren ved bolden. En hovedløs gerning, der gav Erling Haaland chancen for at score sit første mål på Anfield. Den mulighed missede nordmanden selvfølgelig ikke fra pletten.

Det var første sejr til Manchester City på Anfield i fem år. Det var første gang i 2026, at de scorede efter pausen. Liverpool har nu fem point til fjerdepladsen. Og City igen “kun” seks point til Arsenal.

  • 15. apr. 2026, 07:54

    Leeds og Newcastle-fans mest udholdende

    En ny undersøgelse blandt Premier League-fans sætter spørgsmålstegn ved loyaliteten på tribunerne hos ikke mindst Chelsea- og Burnley-fans. Til gengæld står Leeds og Newcastle sig godt i undersøgelsen
  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • Vis flere