13. jan. 2026 - 14:31

Hurtigst til 100: Salah overgår Messi og Ronaldo på legendarisk liste

Med sine præstationer ved Africa Cup of Nations har Mohamed Salah skrevet sig ind i historiebøgerne. Han er nemlig en af de hurtigste spillere nogensinde til at nå 100 målinvolveringer på landsholdet. Faktisk har kun to spillere nået den flotte bedrift på færre landskampe, og det er ikke Messi og Ronaldo.
Foto: mooinblack/Shutterstock

Salah var i sidste sæson den spiller på tværs af Europas fem største ligaer, der havde suverænt flest målinvolveringer med sine 29 mål og 18 assist i 38 Premier League-kampe.

Alligevel sluttede den egyptiske fløjspiller kun som nummer fire Ballon d’Or-afstemningen i september.

Utroligt nok var det Salahs højeste placering ved kåringen af verdens bedste fodboldspiller.

Læs også: Salah igen forbigået til prisuddeling

Ser man på Liverpool-stjernens præstationer sammenlignet med antallet af individuelle priser, er det svært ikke at sidde tilbage med fornemmelsen af, at Salah er en smule undervurderet.

Salah leverer nemlig ikke kun på klubplan. Også på landsholdsplan har egypteren været flyvende.

Overgår Messi og Ronaldo

Ved de igangværende Afrikanske Mesterskaber har Salah i fire kampe scoret fire mål og lavet en enkelt assist.

Dermed har Salah nået imponerende 100 målinvolveringer (65 mål + 35 assists) i blot 111 landskampe, rapporterer Planet Football.

Foto: mooinblack/Shutterstock

Præcist hvor god Salah har været, står klart, når man ser på, hvor lang tid andre store spillere skulle bruge på at opnå samme bedrift.

Lionel Messi skulle eksempelvis bruge 122 kampe for Argentina for at nå samme total, mens Cristiano Ronaldo først ramte de hundrede målinvolveringer i sin landskamp nummer 136.

Læs også: Salah kun den fjerdebedst betalte spiller

Faktisk har kun to spillere formået at overgå Liverpool-spilleren i ræset til de 100 målinvolveringer.

Det drejer sig om den legendariske brasilianer Pelé, der blot skulle bruge 77 kampe, og hans landsmand Neymar, der ramte den flotte total efter 94 landskampe.

Det med småt

Salahs rekord er uden tvivl imponerende. Man kan dog indvende, at sydamerikanske spillere som Messi og europæere som Ronaldo gennemsnitligt har mødt sværere modstandere.

Salah er dog den eneste afrikanske spiller i top ti. Helt nemt er det altså ikke at score mod afrikanske hold.

At egypteren også kan præstere på den helt store scene, viste han ved VM i 2018, hvor han i to kampe scorede to mål.

Det var dog “kun” mod Rusland og Saudi-Arabien. Og sådan kan man jo blive ved med at diskutere frem og tilbage.

Salah får mulighed for at udbygge sine landsholdsbedrifter onsdag aften kl. 18, hvor Senegal venter i semifinalen af Africa Nations Cup.

Baggrundsfoto: A.RICARDO/Shutterstock
  • 15. apr. 2026, 07:54

    Leeds og Newcastle-fans mest udholdende

    En ny undersøgelse blandt Premier League-fans sætter spørgsmålstegn ved loyaliteten på tribunerne hos ikke mindst Chelsea- og Burnley-fans. Til gengæld står Leeds og Newcastle sig godt i undersøgelsen
  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • Vis flere