24. nov. 2025 - 10:38

Thomas Frank undskylder efter nederlag i North London-derby

Den danske manager undskylder oven på den sløve præstation mod lokalrivalerne fra Arsenal, der sendte Tottenham den korte tur hjem med et 4-1 nederlag.
Foto: Vitalii Vitleo/Shutterstock

Thomas Frank havde en hård dag på kontoret, da han sammen med sit Tottenham-mandskab tørnede sammen med ærkerivalerne fra Arsenal søndag aften.

4-1 vandt Arsenal hjemme på Emirates Stadium, og efter kampen var det naturligvis en slukøret Thomas Frank, der mødte pressen.

– Hvor skal jeg overhovedet begynde? Det er meget skuffende, at vi ikke spiller bedre i en kamp mod Arsenal, vores største rivaler. Jeg kan kun undskylde over for fansene, lød det fra den danske manager ifølge Tottenhams hjemmeside.

– Vi forsøgte at være aggressive, at presse højt og jagte dem undervejs. Vi lykkedes ikke med det, vi kom ikke tæt nok på dem i de situationer, hvor vi havde muligheden for at presse.

Thomas Frank fortalte også, at nederlaget skal ses i kontekst af, at Arteta har haft snart seks år til at forme sit mandskab, mens Frank stadig er nyansat, efter han i sommers blev købt fri i Brentford.

Tottenham ligger aktuelt nummer 9 i Premier League med 18 point i 12 kampe. På onsdag venter en svær udekamp mod de regerende Champions League-mestre fra PSG.

  • 15. apr. 2026, 07:54

    Leeds og Newcastle-fans mest udholdende

    En ny undersøgelse blandt Premier League-fans sætter spørgsmålstegn ved loyaliteten på tribunerne hos ikke mindst Chelsea- og Burnley-fans. Til gengæld står Leeds og Newcastle sig godt i undersøgelsen
  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • Vis flere