West Ham har fire point op til Nottingham Forest på den rigtige side af nedrykningsstregen og en værre målscore.
Samtidig har klubben ladet Niclas Füllkrug skifte til AC Milan på en lejeaftale.
Londonklubben har derfor brug for offensiv forstærkning og har i den forbindelse vendt blikket mod rivalerne fra Chelsea.
Her render Raheem Sterling rundt og træner med klubbens andethold.
En klart uholdbar situation, som West Ham gerne vil afhjælpe ved at hente den tidligere landsholdsspiller på en lejeaftale.
Ifølge Sky Sports er Raheem Sterling opsat på at skifte til en anden London-klubben, da hans familie har det godt i hovedstaden.
Chelsea er dog angiveligt ikke meget for at leje Sterling ud og vil foretrække at skille sig af med spilleren permanent.
Raheem Sterling har kontrakt med Chelsea til sommeren 2027. Chelsea hentede den 31-årige højrekant i sommeren 2022 for næsten 60 millioner euro.



















