20. nov. 2025 - 14:43

Skadet Solanke finder trøst og inspiration i Dragon Ball

Det er aldrig sjovt for en fodboldspiller at være skadet. Men når man som Tottenham-angriberen Dominic Solanke elsker anime, går det heldigvis en smule lettere.
Foto: kuremo/Shutterstock

Det var et par målfarlige støvler Dominic Solanke skulle udfylde, da han sidste sommer skiftede til Tottenham fra Bournemooth.

Den stærke engelske angriber med en fortid i Chelsea og Liverpool skulle være Spurs’ nye bomber, efter at klublegenden Harry Kane sæsonen før var skiftet til Bayern München.

Med 9 mål i 27 Premier League-kampe levede Solanke ikke helt op til Kanes standarder for målscoringer. Til gengæld formåede Solanke allerede i sin første sæson at vinde flere titler, end Kane nogensinde gjorde i det nordlige London, da Tottenham tilbage i maj vandt Europa League – klubbens første titel siden 2008.

I år har Solanke dog kun spillet sølle 50 minutter, da han mod slutningen af august fik en ankelskade. Den viste sig værre end ventet, og Solanke har siden da siddet ude.

Heldigvis har Solanke kunnet holde humøret oppe takket være sin kærlighed til anime og japansk populærkultur.

I et interview med The Athletic fortæller den skadede angriber, at han henter inspiration fra Vejita, der er en vigtig karakter i den populære anime og manga Dragon Ball.

– Vejita er en underdog, men han tror altid, at han kan blive den bedste. Han har et crazy mindset, man kan lade sig inspirere af.

Udover den slagkraftige tegneseriefigur henter Solanke også inspiration hos sin nye manager Thomas Frank, der tog over for Ange Postecoglou tilbage i juni.

– Jeg har endnu ikke haft mulighed for at arbejde så meget sammen med ham, men han er en glimrende manager. Alle spillerne elsker at have ham. Han taler med os alle sammen og holder møder hver dag. Selv den nye stab kommer vi alle sammen godt ud af det med.

Solanke fortæller også, at han snart være kampklar igen. Hverken spilleren selv eller Tottenham tør dog endnu melde ud, præcist hvornår han igen kan indgå i Thomas Franks planer.

  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • 11. mar. 2026, 10:45

    Tidl. Spurs-manager: Tudor fyres i landskampspausen

    Den tidligere Tottenham-manager Tim Sherwood stiller spørgsmålstegn ved Igor Tudors start i spidsen for Tottenham Hotspur. Den tidligere Tottenham-manager mener, at klubben kan finde på at skifte Tudor ud, hvis…
  • Vis flere