14. jan. 2026 - 09:16

Semenyo sikrede City gyldent udgangspunkt mod Newcastle

Manchester Citys nye indkøb Antoine Semenyo er øjeblikketligt begyndt at betale af på sin store transfersum. Tirsdag aften blev han matchvinder mod Newcastle i den første af to semifinaler i Carabao Cuppen. Havde det ikke været for et længerevarende VAR-tjek, var offensivspilleren endda blevet dobbelt målscorer.

De forsvarende vindere af Carabao Cuppen fra Newcastle har muligheden for at gå i deres tredje finale på blot fire sæsoner.

Det kræver dog, at de kan komme forbi Manchester City i turneringens semifinaler, hvilket nok bliver vanskeligt.

City går nemlig ind til returopgøret på Eithad den 4. februar med et særdeles godt udgangspunkt.

Det står klart efter gårsdagens første semifinale på St. James Park, som gæsterne fra Manchester vandt med 2-0.

Semenyo i hopla

Den helt store profil blev Manchester Citys nyindkøb Antoine Semenyo.

På trods af at spilleren så sent som sidste onsdag blev matchvinder i sin afskedskamp for Bournemouth, har han allerede nu fået to starter for sit nye mandskab.

I weekenden fik han en god time i Citys afklapsning af Exeter City i FA Cuppen.

Læs også: Se Semenyos debutmål i vanvittig 10-1 kamp

I går spillede han så samtlige 90 minutter for et City-hold, der også stillede med offensive profiler som Phil Foden og Erling Haaland.

Efter en målløs første halvleg slog Semenyo til kort inde i anden halvleg, da han dukkede op på bagerste stolpe efter et fladt indlæg fra Jeremy Doku.

Kort efter fordoblede den driblestærke offensivspiller sin måltotal, da han med et hælspark dirigerede et hjørnespark i nettet.

Efter et særdeles langt VAR-tjek blev scoringen dog annulleret, da Haaland i en offsideposition havde forstyrret Newcastle-keeper Nick Pope.

Cherki sikrer drømmeudgangspunkt

Manchester City fik dog i sidste ende sit 2-0 mål.

Grundet det lange VAR-tjek var der lagt ni minutter til.

Det udnyttede Rayan Cherki, da franskmanden i det 98. minut på sikker vis bankede en tværpasning i nettet tæt under mål.

Der venter dermed Newcastle en noget nær umulig opgave, når de onsdag den 4. februar gæster Etihad i returopgøret.

Carabao Cuppens anden semifinale står mellem Chelsea og Arsenal.

Første opgør spilles i aften kl. 21 på Stamford Bridge.

  • 15. apr. 2026, 07:54

    Leeds og Newcastle-fans mest udholdende

    En ny undersøgelse blandt Premier League-fans sætter spørgsmålstegn ved loyaliteten på tribunerne hos ikke mindst Chelsea- og Burnley-fans. Til gengæld står Leeds og Newcastle sig godt i undersøgelsen
  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • Vis flere