29. jan. 2026 - 22:06

Seks tidligere United-spillere du ikke anede stadig spiller

Den gamle balletdanser til Nani annoncerede ellers i 2024, at han ville indstille karrieren. Og så dukker det pludselig op i sidste uge, at han har skrevet kontrakt med Aktobe
Foto: mooinblack/Shutterstock

Den gamle balletdanser til Nani annoncerede ellers i 2024, at han ville indstille karrieren. Og så dukker det pludselig op i sidste uge, at han har skrevet kontrakt med Aktobe. I Kazakhstan.

For når man tidligere har tørnet ud på Old Trafford, hvem har så ikke lyst til at spille i Kazakhstan?! Hey, Nani vil bare spille noget fodbold, og så længe han ikke vælger at optræde i en mankini, skal det sikkert nok gå godt.

Men lad os se nærmere på seks andre tidligere Manchester United-spillere, du garanteret ikke anede stadig var aktive. Og hvis du gjorde, er du dælme en nørd!

Se flere United-nyheder her

Shinji Kagawa
Den japanske offensive midtbanespiller nåede 57 kampe for Manchester United, men bliver stadig husket med varme i klubben i dag efter sit hattrick mod Norwich i 2013.

Efter ophold i Tyskland, Spanien, Grækenland og Belgien har den 36-årige japaner siden 2023 igen spillet i hjemlandet for Cerezo Osaka.
Han virker fortsat i fremragende form og spillede hele 40 kampe i løbet af 2025, hvor han leverede fem mål og tre assists.

Radamel Falcao
Falcaos ophold i Premier League var langt fra mindeværdigt, og derfor holder Manchester United-fansene ham ikke i høj kurs.
Mens han var på leje i Manchester United, var den colombianske angriber en af ligaens bedst betalte spillere, men han formåede kun at score fire mål i 29 optrædener.

Selvom tiden i England ikke gik som planlagt, har den nu 39-årige scoret mål stort set overalt i sin karriere. I dag, som 39-årig, scorer han fortsat mål for den colombianske klub Millonarios.

Mame Diouf
Hvem husker overhovedet Mame Diouf?! Den senegalesiske angriber spillede ni kampe for Manchester United mellem 2009 og 2012 og scorede ét mål i den periode.

Spol frem til 2026, og den 38-årige er stadig aktiv som spiller. Nu i den tyrkiske 2. division for Ankara Keçiörengücü.

Se dagens spilforslag her

Lee Martin
Martin startede sin professionelle karriere i Manchester United tilbage i 2005 og spiller fortsat mere end 20 år senere. I alt nåede den offensive midtbanespiller tre kampe for De Røde Djævle, hvoraf én var i Premier League.

Størstedelen af karrieren har han tilbragt i EFL, altså de tre divisioner udenfor Premier League, men i 2020-21 rykkede han ned i non-league-fodbold. I dag spiller han for Ramsgate i Isthmian League Premier Division.

Alexander Büttner
Siden han forlod Manchester United i 2014, har Büttner repræsenteret seks forskellige klubber og er nu i gang med sit tredje ophold i Vitesse.

Den 36-årige har kontraktudløb ved sæsonens afslutning, men med den form han har vist på det seneste, virker det usandsynligt, at han hænger støvlerne på hylden foreløbig.
Alene i ligaen har han stået for seks målinvolveringer i 19 kampe. I gennemsnit et mål eller en assist for hver 253. minut fra venstre back.

Bebé
Efter afskeden med United opnåede Bebé kultstatus i Rayo Vallecano, hvor han scorede adskillige spektakulære mål.

Den nu 35-årige spiller i øjeblikket for UD Ibiza i den tredjebedste spanske række, hvor han tydeligvis nyder fodbolden. I 20 kampe i denne sæson har han scoret tre mål og leveret fire assists.

  • 15. apr. 2026, 07:54

    Leeds og Newcastle-fans mest udholdende

    En ny undersøgelse blandt Premier League-fans sætter spørgsmålstegn ved loyaliteten på tribunerne hos ikke mindst Chelsea- og Burnley-fans. Til gengæld står Leeds og Newcastle sig godt i undersøgelsen
  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • Vis flere