8. jan. 2026 - 10:40

Romero med stikpille til Tottenham-ledelsen

Tottenhams anfører Cristian Romero har sat gang i debat efter et opsigtsvækkende Instagram-opslag, hvor han efter nederlaget til Bournemouth antyder, at klubbens ledelse ikke tager ansvar i modgang.
Foto: Vitalii Vitleo/Shutterstock

Tottenhams anfører Cristian Romero har skabt stor debat efter et opsigtsvækkende opslag på Instagram i kølvandet på Spurs’ 3-2-nederlag til Bournemouth. I et følelsesladet indlæg undskyldte den argentinske midterforsvarer over for fansene, men rettede samtidig en klar kritik mod klubbens ledelse. Han anklagede ledelsen for kun at vise sig, “når det går godt – for at fortælle et par løgne”.

Opslaget blev delt kort efter nederlaget, hvor Tottenham indkasserede sit ottende Premier League-nederlag i sæsonen og nu ligger nummer 14 i tabellen. Romero understregede, at spillerne tager ansvar for resultaterne, men antydede, at ansvaret ikke kun bør placeres på banen.

“Vi er ansvarlige, ingen tvivl om det. Jeg er den første. Men i tider som disse burde andre også komme frem og tale. Det gør de ikke,” skrev Romero blandt andet.

Den mest opsigtsvækkende passage, hvor han direkte nævnte “løgnene”, blev dog slettet kort tid efter. Hvilket kun har pustet yderligere til spekulationerne om intern uro i klubben.

Efter slutfløjtet i Bournemouth var der i forvejen tegn på frustration. Flere Tottenham-spillere, heriblandt Micky van de Ven og Pedro Porro, kom i verbale sammenstød med de medrejsende fans.

Tottenham-anførerens opslag understreger dermed en voksende utilfredshed i en presset Tottenhamlejr, hvor både resultater og interne relationer synes at være under pres.

  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • 11. mar. 2026, 10:45

    Tidl. Spurs-manager: Tudor fyres i landskampspausen

    Den tidligere Tottenham-manager Tim Sherwood stiller spørgsmålstegn ved Igor Tudors start i spidsen for Tottenham Hotspur. Den tidligere Tottenham-manager mener, at klubben kan finde på at skifte Tudor ud, hvis…
  • Vis flere