10. jan. 2026 - 13:18

Medie: To tidligere klublegender slås om det ledige trænersæde i United

Efter at have brændt nallerne på managere fra kontinentet gør United tilsyneladende med de sikre og velkendte, når det kommer til at finde en træner sæsonen ud.
Foto: Najmi Arif/Shutterstock

Man siger gerne, at man ikke skal gå tilbage til en fuser.

Det ordsprog har Manchester United tilsyneladende ikke hørt om, for ifølge flere medier er Ole Gunnar Solskjær en af spidskandidaterne til at blive ny Manchester United-træner – foreløbig frem til sommerferien.

Den tidligere United-angriber spillede for de Røde Djævle fra 1996-2007. Han blev sidenhen manager i klubben fra 2018 til 2021.

Denne weekend skal han til samtaler i United, hvilket kan lede til et bemærkelsesværdigt comeback, fem år efter han blev fyret grundet dårlige resultater.

Carrick spøger også

Solskjær er dog ikke den eneste kandidat, som United-ledelsen har oppe at vende.

Ifølge Sky Sports har klubben allerede holdt samtaler med Michael Carrick, der fra 2006-2018 huserede på Uniteds-midtbane.

Pudsigt nok var det netop Carrick, der midlertidigt tog over, da Solskjær blev fyret i United tilbage i november 2021.

Dengang ledte Carrick United til to sejre og en uafgjort i tre svære kampe.

Michael Carricks resultater som Man Utd-træner:

  • Villareal (Ude) 2-0
  • Chelsea (Ude) 1-1
  • Arsenal (Hjemme) 3-2

Efterfølgende havde Carrick et blandet ophold som manager for Middlesbrough (2022-25), hvor han aldrig formåede at bygge videre på en fremragende første sæson.

Tidligere holdkammerater i direkte duel

Kampen om United-sædet ligner derfor en kamp mellem to tidligere holdkammerater, der både kender hinanden og klubben særdeles godt.

Foreløbig er Darren Fletcher (der også har spillet sammen med begge kandidater) stadig midlertidig manager og står i spidsen for United i søndagens FA Cup-kamp hjemme mod Brighton.

En endelig beslutning om, hvem der leder United sæsonen ud, forventes ikke før næste uge.

  • 15. apr. 2026, 07:54

    Leeds og Newcastle-fans mest udholdende

    En ny undersøgelse blandt Premier League-fans sætter spørgsmålstegn ved loyaliteten på tribunerne hos ikke mindst Chelsea- og Burnley-fans. Til gengæld står Leeds og Newcastle sig godt i undersøgelsen
  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • Vis flere