31. dec. 2025 - 12:00

Man Citys kampe i januar: Med formbarometret i top og vægten i bund ser City ud til at få en stærk start på det nye år

Manchester City står over for et tæt og svært januarprogram. Formkurven peger dog opad for Guardiolas drenge, og derfor forventer vi også en flot pointhøst.

Manchester City har for alvor fundet formen efter en lidt haltende start på Premier League.

Og selvom Guardiola i år har valgt en ny, mere direkte tilgang, er det lige så effektivt som altid.

Læs også: Analyse af Guardiolas nye Manchester City

City har mod slutningen af året knust konkurrenterne og har gradvist ædt sig ind på Arsenal i toppen af Premier League.

Januar kan dog godt blive en hård omgang for Guardiolas drenge, og det skyldes ikke kun modstanderne.

Juletravlheden fortsætter i det nye år

Guardiola var efter jul klar med vægten for at sikre, at City spillerne havde holdt figuren.

Mon ikke også den spanske manager finder alkometeret frem den 1. januar, for City har bestemt ikke råd til at starte året med tømmermænd.

Den første uge af det nye år byder på hele tre opgør, hvoraf i hvert fald to (Sunderland ude og Chelsea hjemme) godt kunne blive drilske.

Derefter kommer der en pause – men kun i Premier League.

Kan nye spillere hjælpe City?

Den helt store udfordring for Guardiola bliver at holde spillerne friske. Der venter nemlig udover de fem kampe i Premier League også fire opgør på tværs af FA Cup, Carabao Cup og Champions League.

  • 10/1 Exeter (Hjemme) – FA Cup runde 3
  • 13/1 Newcastle (Ude) – Carabao Cup semifinale
  • 20/1 Bodø/Glimt (Ude) Champions League-ligaspil
  • 28/1 Galatasary (Ude) Champions League-ligaspil

Godt nok skal Arsenal spille lige så mange kampe i januar. Men modsat titelrivalerne fra London har Manchester City ikke allerede sikret sig en plads i Champions League-gruppespillets top-8.

Citys bredde skal dermed endnu engang stå sin prøve. I den sammenhæng kan den forventede tilgang af Bournemouths Antoine Semenyo vise sig ekstra værdifuld.

Lokalbrag på Old Trafford

Selvom der er kampdage nok i kalenderen, så har én dato nok fået et lidt større kryds end de andre.

Den 17. januar drager City nemlig den korte tur til Old Trafford for at møde Manchester United.

City har vundet seks ud af de seneste 10 opgør mod lokalrivalerne, så der er grund til optimisme.

Tre ud af de fire pointtab er dog endt i nederlag. Det viser, at United er farlige, når først de lugter blod.

Bruno Fernandes og Manchester United slog tidligere på sæsonen City. I januar for de en ny chance for at spolere bysbørnenes titelchancer. Foto: Christian Bertrand/Shutterstock

Forventet pointhøst

Vi har her præsenteret nogle årsager til, at City måske smider point i januar, såsom et giftigt lokalopgør og et tæt program.

Det har dog primært været af pladshensyn.

Skulle vi skrive om alle årsagerne til, at City muligvis gør rent bord eller noget der ligner i januar, ville det blive en al for lang artikel.

Guardialos tropper er i forrygende form, og vi forventer – trods det tætte og svære program – en pointhøst på mellem 12 og 15 point.

  • 15. apr. 2026, 07:54

    Leeds og Newcastle-fans mest udholdende

    En ny undersøgelse blandt Premier League-fans sætter spørgsmålstegn ved loyaliteten på tribunerne hos ikke mindst Chelsea- og Burnley-fans. Til gengæld står Leeds og Newcastle sig godt i undersøgelsen
  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • Vis flere