4. dec. 2025 - 10:08

Leeds gav Chelsea klø på Elland Road

Chelseas titeldrømme led et gevaldigt knæk, da de fuldt fortjent tabte med 3-1 ude mod Leeds.
Foto: Dziurek/Shutterstock

Det går stærkt i fodbold.

I søndags lignede Chelsea en seriøs titelkandidat, og Arsenal var ikke uheldige med at slippe hjem med en uafgjort, da Premier Leagues førerhold besøgte Stamford Bridge.

Torsdag morgen kan Chelsea-spillerne tjekke Premier League-stillingen og se, at de er hele ni point efter Arsenal.

Det skyldes et nederlag på 3-1 ude mod et veloplagt Leeds-mandskab.

Chelsea-manager Enzo Maresca havde forsøgt sig med en del nye spillere i startopstillingen, og det gik tilsyneladende ud over spillet.

Leeds var nemlig bedst i store dele af kampen og kom allerede efter fem minutter foran ved Jaka Bijol, der stangede et hjørnespark i nettet.

Ao Tanaka gjorde det til 2-0 før pausen, inden Pedro Neto kort inde i anden halvleg bragte lidt spænding tilbage i opgøret med en reducering.

Indskiftede Cole Palmer, der endelig fik comeback efter en lang skadespause, havde Chelseas bedste mulighed for at udligne, da han sparkede snært forbi efter en tværpasning i feltet.

Kort efter lukkede Dominic Calvert-Lewin i stedet kampen, da han udnyttede nogle klovnerier i Chelsea-forsvaret til nemt at prikke bolden i kassen.

Med nederlaget taber Chelsea ikke blot terræn til Arsenal; de dumper også ned på Premier Leagues fjerdeplads.

Nyt hold i top-3 er formstærke Aston Villa, der hentede en flot 4-3 sejr ude over Brighton.

I onsdagens øvrige kampe sejrede Crystal Palace med 1-0 på udebane over Burnley, mens Nottingham Forrest vandt 1-0 på udebane mod bundproppen Wolverhampton.

  • 15. apr. 2026, 07:54

    Leeds og Newcastle-fans mest udholdende

    En ny undersøgelse blandt Premier League-fans sætter spørgsmålstegn ved loyaliteten på tribunerne hos ikke mindst Chelsea- og Burnley-fans. Til gengæld står Leeds og Newcastle sig godt i undersøgelsen
  • 25. mar. 2026, 07:35

    Mo Salah forlader Liverpool

    Mohamed Salah har bekræftet, at han forlader Liverpool ved udgangen af sæsonen. Den 33-årige egypter, der kom til klubben fra AS Roma i sommeren 2017, offentliggjorde nyheden via en video…
  • 18. mar. 2026, 12:14

    Chelsea før klø og slår trist rekord mod PSG

    Det er Chelseas værste europæiske nederlag nogensinde. Paris Saint-Germain vandt 3-0 på Stamford Bridge og eliminerede de londenske blå med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalen.
  • 17. mar. 2026, 12:44

    Rekordstraf til Chelsea: Kæmpebøde og transfer-ban

    Premier League har offentliggjort sin dom: Chelsea idømmes den største bøde i ligaens historie og modtager to transfer-forbud som konsekvens af hemmelige betalinger foretaget under Roman Abramovichs ejerskab.
  • 16. mar. 2026, 12:43

    Liverpool smider igen point i de døende minutter

    Det lignede en rutinesejr på Anfield. Dominik Szoboszlai bragte Liverpool foran, i det 18. minut, med et smukt frisparksmål. Men i det 90. minut slog Richarlison til, og buhråb rungede…
  • 13. mar. 2026, 14:43

    Chelsea-stjerne skriver ny lang kontrakt

    Chelseas anfører og livslange fan har skrevet under på en ny seksårig aftale og sikrer dermed, at han tilbringer sine bedste år på Stamford Bridge.
  • 11. mar. 2026, 14:33

    Liverpool overraskende slået i Istanbul

    Liverpool rejste til Istanbul som favoritter, men vendte hjem med et nederlag, der nu komplicerer avancementet til kvartfinalen. Et tidligt mål fra Galatasaray i minut 7 viste sig at blive…
  • Vis flere