26. dec. 2025 - 06:10

Latterliggjort forgænger sætter Amorim til vægs

Ruben Amorim har nu stået i spidsen for 60 kampe for Manchester United, men hvordan ser hans statistik ud sammenlignet med Erik ten Hags efter det samme antal kampe? Planetfootball har regnet på tallene, og lad os bare sige: i betragtning af hvor latterliggjort Ten Hag ofte har, udførte han et prægtigt stykke arbejde i forhold til hans portugisiske efterfølger.
Foto: wutzkohphoto/Shutterstock

Ruben Amorim har nu stået i spidsen for 60 kampe for Manchester United, men hvordan ser hans statistik ud sammenlignet med Erik ten Hags efter det samme antal kampe? Planetfootball har regnet på tallene, og lad os bare sige: i betragtning af hvor latterliggjort Ten Hag ofte har, udførte han et prægtigt stykke arbejde i forhold til hans portugisiske efterfølger.

Det er fair at sige, at Amorims første 60 kampe har været en blandet oplevelse, hvor klubben indtil videre har haft svært ved at finde stabilitet under hans ledelse. De Røde Djævle endte som nummer 15 i ligaen i sidste sæson. Deres dårligste placering i Premier League-æraen.

Selvom der på det seneste har været flere opløftende tegn, er der stadig en stor del af Uniteds fanbase, som stiller spørgsmålstegn ved, om Amorim er den rette mand til at føre klubben videre.

Han blev ellers bakket op hen over sommeren med tilgange som Matheus Cunha, Benjamin Sesko, Senne Lammens og Bryan Mbeumo. Men United synes stadig at mangle balance i hele startelleveren. Den portugisiske manager har været stærkt knyttet til sit 3-4-2-1-system. Til tider er det kommet ham til skade.

Ten Hag vinder med flere længder

Efter 60 kampe har han vundet 23, spillet 16 uafgjort og tabt 21, hvilket giver en sejrsprocent på beskedne 38,3. Til sammenligning vandt Ten Hag 41 af sine første 60 kampe i spidsen for United og kunne fremvise en markant bedre sejrsprocent på 68,3.

Den hollandske manager vandt Liga Cuppen i løbet af sine første 60 kampe. Desuden førte han klubben til en FA Cup-finale og sluttede som nummer tre i ligaen. Med tanke på at han i den periode også skulle håndtere dramaet omkring Cristiano Ronaldo, er det rimeligt at sige, at han leverede et solidt stykke arbejde i sin debutsæson i klubben.

På tværs af alle turneringer har Amorim indtil videre haft et gennemsnit på 1,41 point pr. kamp, hvilket svarer til 54 point over en hel Premier League-sæson. Til sammenligning snittede Ten Hag 2,18 point pr. kamp over sine første 60 opgør, svarende til 83 point over en fuld Premier League-sæson.

Den hollandske manager var særligt stærk i pokalturneringerne under sin tid i United, mens han samtidig oplevede en vis ustabilitet i ligaen. Det gik i sidste ende skævt for Ten Hag senere hen, men han fik en langt mere lovende start på livet på Old Trafford, end Amorim har formået.

“Der er ingen tvivl i mit sind om, at Jim Ratcliffe vil sidde og tænke: ‘Har vi begået en fejl?’” sagde TV-eksperten Jamie Carragher tidligere på året i forbindelse med en diskussion om Amorim.

“Jeg forventer ikke, at Manchester United skal være fantastiske, men jeg forventer heller ikke at se det her. Det handler ikke engang kun om resultater, men nogle gange bare om at se noget i en kamp.”

  • 22. jan. 2026, 10:23

    Chelsea kæmper med PSG om stjerneangriber

    Selvom Chelsea brugte massevis af penge på dem i sommers, har hverken Liam Delap eller João Pedro for alvor slået til. Nu går klubben derfor efter en angriber fra den…
  • 22. jan. 2026, 08:21

    Chokretur? Donnarumma vil til Italien

    Selvom Gianluigi Donnarumma er fast førstemålmand i Manchester City, lufter spillerens agent nu muligheden for at vende tilbage til italiensk fodbold.
  • 21. jan. 2026, 21:34

    Chelsea meldes tæt på dyr midterforsvarer

    Mange Chelsea fans har længe skreget på en forstærkning til bagerste geled. Nu meldes Londonklubben tæt på fransk stortalent. Der hersker dog stadig uenighed om prisen.
  • 21. jan. 2026, 19:41

    Endelig lidt godt nyt for Crystal Palace

    Januar har været et sandt mareridt for Crystal Palace, der er røget ud af FA Cuppen til et hold fra National League North og har mistet sin anfører. Nu vender…
  • 21. jan. 2026, 12:51

    Frank efter livsvigtig sejr: Det var “magi”

    Alt er på det seneste gået imod Thomas Frank og Tottenham, men i går vendte lykken endelig, da Dortmund blev besejret i Champions League. Den danske træner kalder sejren for…
  • 21. jan. 2026, 10:28

    Timber skifter til Marseille

    Den sydfranske klub opruster med en spiller, der tidligere har været rygtet til Premier League.
  • Vis flere