Sidste sæsons FA Cup-vindere fra Crystal Palace ligner efterhånden en synkende skude, hvor alle førsteklassespassagerne har travlt med at komme i redningsbådene.
Marc Guehi forlod tidligere på måneden Londonklubben til fordel for Manchester City, og også topscorer Jean-Philipe Mateta har været rygtet kraftigt væk.
Juventus er flere gange meldt som en oplag destination.
Nu skriver Sky Sports dog, at der er opstået komplikationer.
For høj en pris
Helt simpelt er Juventus ikke villige til at betale de 35 millioner pund, som Palace kræver for Mateta.
Juventus har i stedet forsøgt at hente den 28-årig franskmand på en lejeaftale med en obligatorisk købsklausul.
Angiveligt er Palace dog kun interesseret i et øjeblikkeligt salg.
Crystal Palace, der i går tabte med 3-1 hjemme til Chelsea, møder i næste uge Nottingham Forest ude i et vitalt bundbrag.





















