Wolverhampton Wanderers tog Premier League med storm oven på oprykningen fra Championship i 2018.
Under Nuno Espírito Santo formåede holdet at slutte som Premier Leagues nummer syv i både 18/19 og 19/20, og også i cupturneringerne formåede Wolves at gøre en god figur.
I 2019 nåede holdet frem til FA Cup-semifinalen, og året efter formåede holdet at gå i Europa Leagues kvartfinale, hvor det blev til et knebent nederlag til de senere vindere fra Sevilla.
Siden da er det dog langsomt gået ned ad bakke. Efter flere midterplaceringer sluttede Wolves i sidste sæson som nummer 16 efter længe at have flirtet med nedrykning.
I år er derouten blot fortsat og efter 15 runder ligger Wolves suverænt sidst med blot to point. Dermed er holdet godt på vej til at slå Derbys lidet flatterende rekord for laveste pointhøst i Premier League, der lyder på 11 point.
Hvordan er det gået så galt? Det peger vi på tre årsager til.
Samtidig har vi også fundet et enkelt lille lyspunkt, der måske kan redde Wolves – om ikke i Premier League – så i hvert fald fra at slå rekorden for den laveste pointhøst.
Større konkurrence i bunden
I sidste sæson hentede Wolves respektable 42 point. Sæsonen blev dog primært reddet af, at de tre oprykkere fra Championship var usædvanligt ringe.
Wolves hentede således 15 ud af 18 mulige point mod Southampton, Leicester og Ipswich. Det lykkedes også at få 10 ud af 12 point mod Manchester United og Spurs, der oven på katastrofesæsoner i ligaen sluttede som henholdsvis nummer 15 og 17.
I år er konkurrencen blandt de nederste langt større, og Wolves har allerede tabt til de tre oprykkere, Sunderland, Burnley og Leeds.
Senest tabte man med 1-4 hjemme til Manchester United – som man ellers gjorde rent bord mod i sidste sæson – hvilket illustrerer, at niveauet i Premier League næppe nogensinde har været højere.
Elendige indkøb
Da Wolves var bedst havde de nærmest et halvt portugisisk landshold med spillere som Rúben Neves, João Moutinho, Diogo Jota, Rui Patrício, Daniel Podence og Pedro Neto på holdkortet.
Mange af de ovennævnte spillere blev solgt for store beløb, men Wolves har de sidste par sæsoner haft meget lidt succes på transfermarkedet, hvor store summer er blevet brugt på relativt middelmådige spillere.
Et lyspunkt var brasilianske Matheus Cunha, der sidste sæson var Wolves’ talisman med 15 mål og 6 assist i 33 Premier League-kampe.
Nu er Cunha i Manchester United, og de 137,5 millioner euro, man tjente i sommerens vindue, er blevet klattet væk på spillere som Fer López og Tolu Arokodare, der slet ikke har slået til.
Manglende stabilitet
Da Wolves i december sidste år hentede Vítor Pereira lå holdet næstsidst i tabellen. Den portugisiske manager gjorde dog et flot stykke arbejde – så flot, at hans kontrakt blev forlænget med tre år tilbage i september.
To måneder senere fik Pereira sparket, og blev erstattet af Rob Edwards fra Middlesbrough – uden nogen som helst effekt på hverken spillet eller pointhøsten.
At Wolves allerede har trukket i nødbremsen – uden tilsyneladende at kunne standse sæsonens totale afsporing – tegner bestemt ikke godt.
Måske både klubben og Edwards ville have godt af at holde en smule fast?
Denne sæson har TV-producerne nemlig skulle lege gætteleg, når de omsatte Wolves-holdkort til en formation. Snart var der én mand på toppen, så to, og om der er 3, 4 eller 5 i bagkæden, skifter som vinden blæser.
Det er vigtigt at være fleksibel som bundhold. Men man skal også have et vist fundament, hvilket hverken Pereira eller Edwards har formået at finde.
Et forsinket julemirakel i det kommende transfervindue?
I sidste sæson lukkede nedrykkerne et hav af mål ind. Denne sæson er Wolves “kun” kollapset to gange. Det var i premieren mod City, hvor man tabte 0-4 på Etihad, og i seneste kamp mod Manchester United, hvor man hjemme fik en snitter på 1-4.
Det er svært at redde et skib, når først vandet vælter ind. Men der er Wolves ikke endnu. De kan godt stå imod, og seks opgør er blevet tabt med kun et enkelt mål.
Pointene er altså næsten inden for rækkevidde. Det kræver blot, at de får lagt nogle flere bolde i mål, for med kun otte mål i 15 kampe, er offensiven holdets store akilleshæl.
At holde bolden ude kræver et helt hold, men at sparke den ind kræver – groft sagt – kun én mand. Især når man rent faktisk skaber chancerne, hvilket Wolves til dels har gjort. F.eks. har de afsluttet omtrent så ofte som Sunderland.
Wolves kan altså stadig nå – om ikke at redde sig – så i hvert fald at undgå at blive det værste hold i Premier Leagues historie. Men det kræver, at de finder en skarp offensivspiller eller to i januar.
Måske en lejeaftale med Gabriel Jesus i Arsenal kunne være et frækt bud? Et vaskeægte mirakel skal der i hvert fald til, hvis Wolves skal slippe afsted med æren i behold.
