Wolverhampton har spillet en markant rolle i den engelske fodbolds udvikling siden grundlæggelsen i 1877. I de tidlige år efter grundlæggelsen var Wolves blandt pionerklubberne, der formede fodboldspillet i England, da de var med til at stifte The Football League i 1888. Klubbens tidlige år var præget af konkurrence på højt niveau, selvom de måtte vente til 20. århundrede før de opnåede større succes.

1950'erne og 1960'erne betragtes som klubbens gyldne æra under ledelse af manager Stan Cullis. I denne periode vandt Wolves tre First Division-titler (1953-54, 1957-58, og 1958-59) og etablerede sig som en af de dominerende klubber i engelsk fodbold. Klubben vandt også FA Cuppen i 1949 og 1960, samt League Cuppen i 1974. Wolves var også pionerer i europæisk fodbold, da de deltog i nogle af de første europæiske turneringer, hvilket bidrog til dannelsen af det, der senere blev til UEFA Champions League.

Efter den gyldne æra oplevede Wolves en række op- og nedture, herunder flere nedrykninger til de lavere divisioner. I 1980'erne og 1990'erne gennemgik klubben en turbulent periode, hvor de var helt nede at vende i Fourth Division. Klubben viste imidlertid sin modstandsdygtighed ved at kæmpe sig tilbage til toppen af det engelske fodboldsystem.

I det 21. århundrede har Wolves oplevet en genopblussen. Klubben har stabiliseret sig i Premier League, især efter overtagelsen af Fosun International i 2016, som har medført betydelige investeringer i spillertruppen og infrastrukturen.

Under ledelse af Nuno Espírito Santo opnåede Wolves oprykning til Premier League i 2018-sæsonen og har siden da etableret sig som en solid midterklub, der regelmæssigt udfordrer de etablerede topklubber.

Wolverhampton spiller sine hjemmekampe på Molineux Stadium. Molineux har været hjem for Wolves siden 1889, hvilket gør det til et af de ældste stadions i Premier League, som fortsat er i brug. Den lange historie og de mange ombygninger og moderniseringer afspejler Wolves' rejse og udvikling som klub.

Molineux Stadium blev officielt åbnet i 1889 og har siden da været centrum for fodbold i Wolverhampton. Stadionet er opkaldt efter Benjamin Molineux, en velhavende jernstøber, på hvis jord stadionet oprindeligt blev bygget. Gennem årene har Molineux været vidne til utallige mindeværdige fodboldøjeblikke og har været vært for en række vigtige kampe, herunder landskampe.

Molineux Stadium har en kapacitet på omkring 32.050 tilskuere, hvilket gør det til et af de mindre stadions i Premier League, men ikke desto mindre et, der ofte oplever en tæt og intim atmosfære. Stadionet består af fire hovedtribuner: The Sir Jack Hayward Stand (South Bank), The Stan Cullis Stand (North Bank), The Billy Wright Stand, og The Steve Bull Stand. Hver af disse tribuner har sin egen unikke historie og karakter, som bidrager til stadionets samlede atmosfære.

I løbet af de seneste årtier har Molineux gennemgået flere omfattende renoveringer for at opfylde moderne standarder og forbedre tilskueroplevelsen. Dette inkluderer opgraderinger af siddepladser, forbedringer af faciliteterne for spillerne og tilskuerne samt udvikling af kommercielle og gæstfrihedsområder. Disse forbedringer har sikret, at Molineux fortsat er et førsteklasses fodboldstadion, samtidig med at det bevarer sin historiske charme.

Wolverhampton har en række rivaliseringer med andre fodboldklubber, som er udviklet gennem årtier af konkurrence og tætte opgør. Disse rivaliseringer er en vigtig del af klubbens historie og bidrager til den passion og intensitet, der kendetegner engelsk fodbold.

Den mest betydningsfulde og intense rivalisering for Wolves er uden tvivl med West Bromwich Albion – et opgør der er kendt som "The Black Country Derby". Dette derby er en af de ældste og mest indædte rivaliseringer i engelsk fodbold. Det klassiske rivalopgør er opkaldt efter det industrielle område, "The Black Country", der omgiver både Wolverhampton og West Bromwich, har disse kampe en dyb historisk og kulturel betydning. Op- og nedture for begge klubber har ikke formindsket intensiteten af disse opgør, der ofte er præget af stor passion på tribunerne og på banen.

Wolves har også en længerevarende rivalisering med Aston Villa, som er en anden prominent klub fra West Midlands. Selvom denne rivalisering måske ikke altid har haft den samme intensitet som den med West Bromwich Albion, har den stadig stor betydning. Kampe mellem Wolves og Aston Villa er altid højt ansete begivenheder, der trækker stor opmærksomhed, både regionalt og nationalt.

En anden vigtig regional rival er Birmingham City. Selvom denne rivalisering ikke altid har været lige så fremtrædende som de andre, er kampe mellem Wolves og Birmingham altid passionerede opgør. Som med andre lokale derbyer, er kampene mod Birmingham City vigtige for fansene, og de tilbyder pralerettigheder inden for regionen.

Wolverhampton er en klub med en rig historie og tradition, har i løbet af årene har klubben haft mange bemærkelsesværdige spillere, som har efterladt et varigt aftryk i klubben. Her er nogle af de mest berømte spillere, der har båret Wolves' trøje:

Billy Wright er en af de mest ikoniske figurer – ikke blot i Wolves' historie men i hele engelsk fodbold. Wright var en af de første spillere til at nå 100 landskampe for England, og var kendt for sin eksemplariske ledelse på banen. Han tilbragte hele sin karriere hos Wolves, fra 1939 til 1959, og førte klubben til tre First Division-titler og til sejr i FA Cuppen.

Steve Bull er en anden legendarisk spiller. Han kom til klubben i 1986 og tilbragte 13 sæsoner hos Wolves, hvor han scorede 306 mål i 561 optrædener. Bull er klubbens all-time topscorer og blev en kultfigur blandt fans for sin målnæse og dedikation til holdet. Selvom størstedelen af hans karriere blev tilbragt uden for det øverste niveau af engelsk fodbold, blev han alligevel udtaget til det engelske landshold og scorede ved VM i 1990.

Ron Flowers var en nøglespiller i Wolves' gyldne æra i 1950'erne. Flowers var en robust midtbanespiller, der var kendt for sin hårde tackling og evnen til at score fra midtbanen. Flowers var en del af holdet, der vandt tre First Division-titler og spillede også en vigtig rolle på det engelske landshold.

Nordirske Derek Dougan var en karismatisk angriber, der spillede for Wolves fra 1967 til 1975. Dougan var kendt for sin høje arbejdsrate, tekniske færdigheder og evne til at finde nettet, hvilket gjorde ham til en fanfavorit.

John Richards spillede for Wolves fra 1969 til 1983, og var en dygtig angriber, der bidrog væsentligt til klubbens succes i 1970'erne. Richards scorede over 150 mål for klubben og var en nøglespiller i holdet, der vandt League Cup i 1974.

Peter Broadbent var en af sin generations dygtigste teknikere, og spillede en central rolle i Wolves' succesrige hold i 1950'erne. Hans evne til at skabe chancer og score mål var afgørende for klubben under deres mest triumferende år.

Her er et udvalg af nogle af de største og mest betydningsfulde kampe i Wolves' historie:

Denne kamp mod det ungarske hold Honved i december 1954 har historisk betydning da den blev spillet på et oplyst Molineux, hvilket var en nyhed på det tidspunkt. Wolves vandt 3-2 over et hold, der bestod af flere berømte ungarske landsholdsspillere, der havde domineret international fodbold. Sejren førte til, at pressen udråbte Wolves som "Verdensmestre", hvilket stimulerede ideen om en europæisk klubturnering, der senere blev til Champions League.

Wolves' sejr over Blackburn Rovers i FA Cup-finalen 1960 med en 3-0 sejr var et højdepunkt i klubbens historie. Dette var Wolves' fjerde FA Cup-trofæ, og det cementerede deres status som en af de førende klubber i England i denne æra.

Wolves sikrede sig League Cup-trofæet i 1974 ved at besejre Manchester City 2-1 i finalen. Dette var klubbens første League Cup-sejr, og kampen står fortsat som et mindeværdigt øjeblik.

Selvom Wolves ikke vandt, markerer deres vej til UEFA Cup-finalen i 1972 en af de mest betydningsfulde præstationer i europæisk fodbold for klubben. Wolves tabte til Tottenham Hotspur over to kampe.

Wolves' kamp mod Birmingham City i april 2018 var en nøglekamp i deres succesfulde 2017-2018 Championship-sæson, hvor de sikrede oprykning til Premier League. Selvom selve kampen endte 2-0 til Wolves, var det hele sæsonens præstationer, der kulminerede her, og sikrede klubben en tilbagevenden til Englands topfodboldliga.

Wolves' 2-1 sejr over Manchester United i FA Cup-kvartfinalen i marts 2019 markerede et særligt øjeblik i klubbens nyere historie. Sejren på hjemmebane mod en af de mest succesrige klubber i engelsk fodbold understregede Wolves' genopståen.

Wolverhampton har en ikonisk trøje, der er genkendelig i hele fodboldverdenen. Trøjens karakteristiske farver og design har udviklet sig gennem årene, men har altid bevaret de elementer, der symboliserer klubbens stolte arv og identitet.

Wolves' traditionelle hjemmebanetrøje er kendt for sin karakteristiske gyldne (eller orange) og sorte farveskema. Disse farver har været synonyme med klubben i årtier og afspejler klubbens kaldenavn, "The Wolves". Den gyldne farve er ofte den dominerende over hele trøjen, mens den sorte farve typisk anvendes til mindre detaljer og undertiden striber eller andre grafiske elementer.

Gennem historien har hjemmebanetrøjen typisk været gylden med sorte shorts og gyldne strømper. Dette enkle, men iøjnefaldende design har gjort Wolves' spillere let genkendelige på banen.

På trøjens forside findes Wolves' emblem, der har gennemgået forskellige designændringer gennem tiden, men altid har bevaret elementer, der afspejler klubbens identitet, såsom ulven og klubbens stiftelsesår. Ved siden af klubbens emblem er trøjens hovedsponsor også fremtrædende placeret, hvilket har skiftet gennem årene afhængigt af klubbens kommercielle partnerskaber.

Wolves' udebanetrøjer og tredjetrøjer har været mere variable i farve og design, ofte med en palet, der adskiller sig markant fra hjemmebanetrøjens. Disse trøjer har spændt fra helt sorte eller hvide designs til mere dristige farveskemaer, som reflekterer moderne design tendenser og giver et friskt alternativ til hjemmebanetrøjens traditionelle farver.

Wolverhamptons logo er at genkendeligt symbol inden for fodboldverdenen, og repræsenterer klubbens stolte historie og identitet. Dette emblem er en vigtig del af klubbens brand og er dybt forankret i tradition, samtidig med at det afspejler moderne designelementer.

Kernen i Wolves' logo er en stiliseret ulv, der fremstår både kraftfuld og majestætisk. Denne ulv er ikke blot en repræsentation af klubbens kaldenavn, "The Wolves", men også et symbol på styrke, lederskab og samhørighed, som er værdier, klubben holder i høj ære. Ulvens fremstilling er både frygtindgydende og ædel, hvilket afspejler klubbens ambitioner på og uden for banen.

Logoets farveskema omfatter typisk de traditionelle klubfarver: gyldent (eller orange) og sort. Disse farver har længe været forbundet med Wolverhampton Wanderers og er synonym med klubbens identitet. Farverne giver logoet en stærk visuel tilstedeværelse og sikrer, at det er genkendeligt både i trykte medier og digitale platforme.

Wolverhampton Wanderers har haft flere markante optrædener i europæiske fodboldturneringer gennem årene, som har givet klubbens fans uforglemmelige øjeblikke. Her er et overblik over nogle af Wolves' mest bemærkelsesværdige europæiske kampe:

En af de mest mindeværdige perioder i Wolves' europæiske historie var deres vej til UEFA Cup-finalen i 1972. Wolves havde en imponerende kampagne og nåede finalen, hvor de stod over for Tottenham Hotspur. Over to kampe viste Wolves stor kampgejst, men blev slået med en samlet score på 3-2. Selvom de ikke vandt trofæet, markerede deres præstation i turneringen et højdepunkt i klubbens europæiske fodboldhistorie.

Efter mange års fravær fra europæisk fodbold vendte Wolves tilbage til de europæiske turneringer i sæsonen 2019-2020, hvor de deltog i UEFA Europa League. Under ledelse af Nuno Espírito Santo imponerede Wolves ved at nå kvartfinalerne. Klubben leverede flere bemærkelsesværdige præstationer undervejs, herunder sejre over Torino i play-off-runden og Espanyol i sekstendedelsfinalerne. Wolves' eventyr sluttede med et nederlag til Sevilla, som senere vandt turneringen, men deres præstation understregede klubbens potentiale på den europæiske scene.