West Ham United FC har en rig og farverig historie, der strækker sig over mere end 100 år tilbage i tiden. Klubben blev grundlagt i 1895 under navnet Thames Ironworks FC som et arbejdsinitiativ for at fremme samhørighed blandt fabrikkens arbejdere. I 1900 gennemgik klubben en transformation og blev omdøbt til West Ham United Football Club, som vi kender den i dag.

I de tidlige år spillede West Ham i Southern League og Western League, før de blev en del af Football League Second Division i 1919, efter Første Verdenskrig. Klubbens tidlige år var præget af moderate succeser, men man formåede at etablere sig som en fast del af det engelske fodboldlandskab.

1960'erne og begyndelsen af 1970'erne anses ofte for at være klubbens guldalder. Under ledelse af manager Ron Greenwood og med spillere som Bobby Moore, Geoff Hurst, og Martin Peters, som alle var en del af Englands 1966 verdensmesterskabshold, oplevede West Ham en periode med stor succes. I 1964 vandt de FA Cuppen for første gang, og året efter triumferede de i den europæiske Cup Winners' Cup.

West Ham har tilføjet yderligere FA Cup-trofæer til deres samling med sejre i 1975 og 1980, men selv om holdet har været tæt på flere gange, er det aldrig lykkedes at vinde det engelske mesterskab. Klubben har oplevet op- og nedture gennem årene, inklusive nedrykninger til den næstbedste række, men er altid kommet stærkere tilbage.

West Ham er også berømt for sit ungdomsakademi, "The Academy of Football". Akademiet har produceret nogle af Englands mest talentfulde spillere, herunder verdensmestrene fra 1966 og mere moderne talenter som Rio Ferdinand, Frank Lampard, og Michael Carrick.

I 2016 markerede klubben begyndelsen på en ny æra, da man flyttede væk fra den historiske hjemmebane, Boleyn Ground (også kendt som Upton Park), til det moderne London Stadium, der var blevet opført til De Olympiske Lege i 2012. Selvom flytningen var kontroversiel blandt nogle fans, har det åbnet nye muligheder for klubben, både kommercielt og sportsligt.

I de senere år har West Ham kæmpet for at finde konsistens i Premier League, med regelmæssige skift mellem midterplaceringer og kamp for europæisk kvalifikation. Under ledelse af managere som Slaven Bilić, David Moyes, og Manuel Pellegrini har klubben fortsat med at udvikle sig og tilstræber at blive en fast bestanddel i toppen af engelsk fodbold.

West Ham Uniteds nuværende hjemmebane er London Stadium, som ligger i Stratford, Østlondon. Stadionet markerede en ny æra for klubben, da de flyttede dertil i begyndelsen af 2016/2017-sæsonen. Overgangen til London Stadium fra deres historiske hjemmebane, Boleyn Ground (oftest kendt som Upton Park), repræsenterede et betydeligt skift i klubbens infrastruktur og ambitioner.

Boleyn Ground fik sit navn fra den tilstødende Boleyn Tavern, som igen var opkaldt efter Anne Boleyn, hvis familie menes at have ejet jord i området. Stadionet havde en kapacitet på omkring 35.000 tilskuere i sine sidste år, selvom det havde rummet mange flere i sine tidlige dage før sikkerhedsregulativer og moderniseringer reducerede kapaciteten.

Stadionet bestod af fire tribuner: Sir Trevor Brooking Stand, Bobby Moore Stand, East Stand og West Stand, alle opkaldt efter ikoniske figurer i klubbens historie. Det var kendt for sin intimiderende atmosfære, hvor fans var tæt på banen, hvilket skabte et pulserende og ofte øredøvende miljø på kampdage.

Boleyn Ground var scenen for mange af West Hams mest berømte sejre, herunder deres FA Cup-triumfer og deres berømte europæiske nætter, især i Cup Winners' Cup. Det var også her, legender som Bobby Moore, Geoff Hurst og Martin Peters spillede, spillere der var en del af Englands verdensmesterskabshold i 1966.

Stadionet var desuden vidne til West Hams "Great Escape" fra nedrykning i 2006/07-sæsonen, en kampagne, der kulminerede med en overraskende sejr over Manchester United i sæsonens sidste kamp.

Den sidste kamp, der blev spillet på Boleyn Ground, var et Premier League-opgør mod Manchester United den 10. maj 2016, hvor West Ham vandt 3-2 i en følelsesladet afsked med deres historiske hjemmebane. Efter kampen fejrede fans og tidligere spillere stadionets rige historie med en mindeværdig ceremoni.

Efter lukningen blev Boleyn Ground nedrevet for at gøre plads til boligudvikling, hvilket markerede enden på et betydningsfuldt kapitel i West Hams historie. Selvom klubben har flyttet til London Stadium med moderne faciliteter og større kapacitet, husker mange fans stadig kærligt Upton Park for dets unikke atmosfære og de mindeværdige øjeblikke, det husede.

London Stadium ligger i Queen Elizabeth Olympic Park i Stratford, Østlondon. Dette moderne, multifunktionelle stadion blev oprindeligt bygget til De Olympiske Lege i 2012, hvor det tjente som hovedarenaen og var centrum for åbnings- og afslutningsceremonierne samt atletikbegivenhederne. Efter legene gennemgik stadionet en omfattende ombygning for at gøre det egnet til fodbold, før West Ham flyttede ind i starten af 2016/2017-sæsonen.

Ombygningen af London Stadium bestod bl.a. i nedtrækkelige siddepladser i de nedre sektioner for at bringe fansene tættere på spillefeltet, hvilket er en udfordring mange multifunktionelle stadioner står over for. Dette skridt var afgørende for at skabe en bedre atmosfære til fodboldkampe, selvom det stadig er et emne for diskussion blandt nogle fans. Stadionets kapacitet til fodboldkampe er omkring 60.000, hvilket gør det til et af de største i Premier League.

Ud over at være hjemmebane for West Ham, er London Stadium vært for en række andre sportsbegivenheder, herunder internationale atletikkonkurrencer, baseball og rugby, samt koncerter og andre store begivenheder. Stadionets design og moderne faciliteter gør det til en alsidig venue, der kan tiltrække en bred vifte af begivenheder.

London Stadium er central for West Hams ambitioner om at vokse som klub og konkurrere på højere niveauer både nationalt og internationalt. Med sin større kapacitet, topmoderne faciliteter og placering i hjertet af Østlondon, har stadionet potentialet til at spille en nøglerolle i klubbens fremtid.

West Ham United har en række historiske og moderne rivaliseringer, som er en central del af klubbens identitet og fodboldkultur. Her er et overblik over nogle af West Hams mest betydningsfulde rivaler:

West Ham og Millwall deler en af de mest berygtede rivaliseringer i engelsk fodbold – en rivalisering som er rodfæstet i en lang historie af social og industriarbejderkonflikt i Øst- og Sydøstlondon. Denne rivalisering er kendt for sin intensitet både på og uden for banen, med møder mellem de to hold ofte præget af en høj grad af spænding og passion. Rivaliseringen går mange år tilbage i tiden, og selvom de ikke altid har befundet sig i samme division, forbliver hvert møde mellem dem højspændt.

Selvom West Ham deler London med flere Premier League-klubber, er der gennem årene udviklet en særlig rivalisering med Tottenham Hotspur. Kampe mellem West Ham og Tottenham har ofte stor betydning, og sejre fejres ivrigt af fans, især når de potentielt kan påvirke den anden klubs chancer for succes i ligaen eller i turneringer.

Som en anden stor London-klub er Chelsea også en rival til West Ham. Deres møder er altid meget konkurrenceprægede, idet begge sæt af fans ser disse kampe som vigtige brag, der går ud over blot tre point. Rivaliseringen med Chelsea bliver ofte set som en kamp om byens fodboldherredømme.

West Ham United har en lang historie med at udvikle ekstraordinære talenter samt tiltrække nogle af fodboldens mest markante navne. Her er et udpluk af nogle af de mest kendte spillere, der har haft en væsentlig indflydelse på klubben gennem årene:

Bobby Moore er en legende, ikke kun for West Ham, men for hele engelsk fodbold. Som anfører for England løftede han VM-trofæet i 1966, og står fortsat som synonym med lederskab og elegance på banen. Han tilbragte det meste af sin karriere hos West Ham, hvor han blev kendt for sin utrolige pasningssikkerhed og defensive styrke.

Geoff Hurst er mest berømt for at score en hattrick i VM-finalen i 1966, den eneste spiller nogensinde, der har præsteret dette i en VM-finale. Hurst repræsenterede West Ham gennem det meste af sin professionelle karriere, og hans målscoringsevner var afgørende for både klub- og landshold.

En anden spiller fra det legendariske engelske VM-hold er Martin Peters, som var kendt for sin alsidighed på banen. Peters, der spillede for West Ham fra 1959 til 1970, havde en utrolig evne til at dukke op i målfarlige positioner, hvilket indbragte ham kælenavnet "The Ghost".

Sir Trevor Brooking er en af West Hams mest elskede spillere gennem tiderne. Brooking var kendt for sin intelligens på banen og sin evne til at score vigtige mål. Hanrepræsenterede klubben gennem 1960'erne, 70'erne og begyndelsen af 80'erne.

Den italienske angriber Paolo Di Canio var kendt for sine spektakulære mål og farverige personlighed. Di Canio blev en kultfigur blandt West Ham-fans, og spillede for klubben fra 1999 til 2003. Hans flyvende volley mod Wimbledon i 2000 bliver ofte betragtet som et af de bedste mål i Premier League-historien.

Mark Noble betragtes ofte som Mr. West Ham, har været en loyal spiller for klubben gennem hele sin karriere. Noble var kendt for sin arbejdsindsats, lederskab og evner som straffesparksskytte. Han var kendt for sin arbejdsomhed og var en favorit blandt fansene.

West Ham United har deltaget i en række mindeværdige kampe gennem årene – lige fra episke sejre til hjerteskærende nederlag. Her er nogle af West Hams største og mest betydningsfulde kampe:

West Ham sikrede sit første trofæ ved at vinde FA Cuppen i 1964 efter en spændende finale mod Preston North End. Hammers vandt 3-2 på Wembley Stadium på mål af John Sissons, Geoff Hurst og Ronnie Boyce. Denne sejr markerede begyndelsen på en gylden æra for klubben.

West Ham løftede FA Cuppen for anden gang i 1975 efter at have besejret Fulham 2-0 i finalen. Målene kom fra Alan Taylor, der scorede to gange i anden halvleg, hvilket sikrede sejren. Interessant nok spillede Bobby Moore, West Ham-legende, for Fulham i denne kamp.

I 1980 vandt West Ham FA Cuppen for tredje gang ved at besejre Arsenal 1-0, takket være et mål fra Trevor Brooking. Sejren var særligt bemærkelsesværdig, da West Ham på det tidspunkt spillede i den næstbedste række, hvilket gjorde dem til den sidste klub fra en lavere division, der har vundet FA Cuppen.

Den sidste kamp på Boleyn Ground fandt sted den 10. maj 2016 mod Manchester United. West Ham vandt kampen 3-2 efter at have været bagud, hvilket gjorde afskeden med deres historiske hjemmebane ekstra sød. Sejren sikrede også, at klubben forblev i kampen om en plads i europæisk fodbold.

Selvom denne kamp endte med et 3-2 nederlag til West Ham, er den husket for Paolo Di Canios fantastiske fair play-gestus, hvor han undlod at score, da Chelsea's målmand, Carlo Cudicini, lå skadet på jorden. Dette øjeblik er et eksempel på sportsånd og er blevet en ikonisk del af Premier League-historien.

West Ham Uniteds fodboldtrøje er ikke kun et sportstøj; den er et symbol på klubkultur, historie og identitet. Gennem årene har trøjen, ligesom klubben selv, gennemgået flere forandringer, men har altid bevaret sine ikoniske farver og designelementer, som gør den genkendelig og elsket af fans over hele verden.

Den mest genkendelige West Ham-trøje er i de karakteristiske klubfarver: Claret (en dyb rødvinsfarve) og himmelblå. Disse farver har været en del af West Hams identitet siden begyndelsen af 1900-tallet og er inspireret af den oprindelige klub, Thames Ironworks, hvis spillere bar mørkeblå kit.

Claret og blå blev introduceret for at skabe en unik identitet for klubben og har siden været faste bestanddele i trøjedesignet.

På brystet af trøjen finder man West Ham Uniteds klublogo, som også har set forskellige iterationer gennem årene. Det nuværende logo, som blev indført i forbindelse med flytningen til London Stadium, er en forenklet version af tidligere mærker og indeholder de ikoniske tværhamre (hammerne), som er et symbol på klubbens industrielle rødder, samt et borglignende design, der afspejler navnet "The Hammers" og klubbens London-heritage.

Gennem årene har West Ham-trøjerne båret logoerne af forskellige sponsorer og er blevet produceret af flere kendte sportsmærker. Dette inkluderer mærker som Adidas, Umbro og Nike, blandt andre. Sponsorerne har varieret fra finansielle tjenester til bettingfirmaer og teknologivirksomheder, hvilket afspejler en bred vifte af brancher.

West Hams logo er et symbol på klubbens stolte historie, traditioner og værdier. Gennem årene har logoet undergået flere ændringer, men det har altid bevaret elementer, der afspejler klubbens arv og forbindelsen til dets rødder i Østlondon.

De centrale elementer i logoet omfatter:
De to hamre: Den mest genkendelige del af logoet er de krydsede hamre, som repræsenterer klubben kælenavn, "The Hammers". Dette symbol stammer fra klubbens oprindelse som Thames Ironworks FC, hvor mange af spillerne var ansat på jernværket, og det afspejler klubbens arbejderklassebaggrund.

Det cirkulære design: Det nuværende logo har en mere rund form sammenlignet med tidligere versioner, hvilket gør det mere moderne og i tråd med mange andre fodboldklublogoer.
Farverne: De claret og blå farver i logoet afspejler klubbens traditionelle spillefarver, som har været en del af West Ham siden begyndelsen af 1900-tallet.

I løbet af klubbens historie har logoet indeholdt forskellige elementer, herunder et billede af Boleyn Castle (et tårn), som refererer til klubbens tidligere hjemmebane, Boleyn Ground, almindeligt kendt som Upton Park. Boleyn Ground var opkaldt efter Anne Boleyn, hvis familie ejedede jorden, hvor stadionet blev bygget. Selvom billedet af slottet ikke er en del af det nuværende logo, forbliver forbindelsen til klubbens historie og lokalområdet en væsentlig del af West Hams identitet.

Selvom West Ham United måske ikke har vundet lige så mange store trofæer som nogle af de andre topklubber i England, er det alligevel blevet til flere flotte sejre gennem tiden.

West Ham United har vundet FA Cuppen tre gange i deres historie. Den første sejr kom i 1964, hvor de besejrede Preston North End med 3-2 i finalen. Dette var et stort øjeblik for klubben og satte standarden for fremtidig succes. De gentog denne bedrift i 1975 ved at slå Fulham 2-0 i finalen. Deres seneste FA Cup-triumf fandt sted i 1980, da de vandt over Arsenal med 1-0 takket være et mål af Trevor Brooking.

Ud over deres nationale succes har West Ham også haft triumfer på den europæiske scene. Mest bemærkelsesværdigt vandt de Cup Winners' Cup i 1965, et år efter deres første FA Cup-sejr. De besejrede 1860 München med 2-0 i finalen, der blev afholdt på Wembley Stadium, hvilket var et stolt øjeblik for klubben og dens tilhængere.

I 2022/23-sæsonen vandt West Ham den anden udgave af UEFA Conference League efter en finalesejr på 2-1 over italienske Fiorentina. Jarrod Bowen scorerede sejrsmålet i det 90. minut og sikrede dermed West Ham et sjældent trofæ. På vej til finalen mødte West Ham to danske hold; i playoff-kampene spillede West Ham mod Viborg FF og i gruppespillet stod englænderne overfor Silkeborg IF.

West Ham har også vundet Intertoto Cuppen, en præstation de opnåede i 1999. Selvom Intertoto Cuppen måske ikke ses som en af de mest prestigefyldte turneringer, repræsenterede sejren en vigtig europæisk succes for klubben og gav dem en rute ind i UEFA Cuppen.